Hullehavn Camping
Svaneke - Bornholm

Beliggende i Svaneke - direkte ud til vandet

Pladsen:

Hullehavn Camping er beliggende på østsiden af Bornholm, i kort afstand til både Svaneke og Nexø.
Terrænet er meget blandet med klipper, strand, træer og frie naturområder og med den smukkeste udsigt ud over Østersøen.
Pladsens beliggenhed tæt på de 2 byer, gør den yderst attraktiv for de mange campingturister, der kommer til Bornholm hvert år.
Hullehavn Camping er en byplads, men også en naturplads, da pladsens areal er fredet, og naturen bestemmer indretningen.
På ca. 10 minutter er man midt i Svaneke by, der byder på både restauranter, kultur, kunst og spændende forretninger med lokale varer.

Der er ingen privatbolig på pladsen. Der er dog 26 m2 bolig, som ligger i bygningen overfor receptionen. Her er et badeværelse, et lille køkken/alrum samt et soveværelse, som kan benyttes i sæsonen.

Pladsen har 130 enheder og ligger på lejet grund. Det er kommunen, der er udlejer. 

Der er pt. 7 campingvogne og 9 telte til udlejning.