Lyngholt Camping

Pladsen:

Lyngholt Camping er en familieejet campingplads, der lever og arbejder i pagt med naturen, midt i Slotslyngens unikke natur og tæt på de klippefyldte kyster langs Østersøen. Ikke langt herfra knejser Hammershus Slotsruin og vidner om områdets enestående historiske fortid, mens Opalsøens blå vand lokker både vandhunde og vovehalse på eventyr. En ferie på Lyngholt Camping er både for familier med børn og for folk, der ønsker at bruge deres ferie helt tæt på naturen. 

Lyngholt Camping ligger kun 3 km. fra Hammershus og det samme fra Allinge (Folkemødebyen). Campingpladsen er i de danske skolers sommerferie en rigtig familiecampingplads, som summer af liv. Uden for de danske skolers sommerferie er Lyngholt Camping en meget fredfyldt campingplads, som ligger midt i den skønneste natur.

Det store areal som Lyngholt Camping drives fra, giver mange muligheder for udvikling af nye koncepter.

Arealet fordeler sig på 6 ha campingplads og 8 ha skov. De 8 ha skov var, inden campingpladsen blev etableret, et lille aktivt stenbrud. Resterne af dette kan ses ved, at der i skoven nu er 16 mindre eller større stenbrudssøer.

Lyngholt Camping har 24 hytter, 7 udlejningstelte, 200 pladser og plads til hængekøjer i et større antal. Udlejningstilladelsen lyder på 260 udlejningsenheder, og der er dermed mulighed for at etablere yderligere campingenheder, hvis en ny ejer måtte ønske dette

Naturen:

Området omkring Lyngholt Camping byder på både kortere og længere vandre-og løberuter. De fleste af dem starter direkte fra pladsen. Her kommer man nemt og hurtigt ud til kysten igennem Slotslyngen, hvor man enten kan gå mod nord (til Hammershus Slotsruin og Hammerknuden) eller mod syd (til Vang fiskerleje og Blåskinsdalen). Lige meget, hvor man går hen, så kommer man forbi noget af det mest spektakulære natur, som Bornholm kan byde på og ser mange historiske seværdigheder undervejs.

Privatbolig:

Privatboligen er på ca. 150 m2:
I stueetagen er der stue, køkken, fyrrum, lager og gæstetoilet. I 2023 blev stueetagen istandsat
med bla. nye gulve, isolering af ydervægge, opsætning af tidssvarende radiatorer, og der blev
trukket ny strøm i stue og køkken.
På førstesalen er der badeværelse, 4 værelser og 2 lagerrum.

Stemingsbilleder fra pladsen:

Kontakt Campingmæglerne for oplysning af pris.