Dueodde Familiecamping & Hostel

Beliggende direkte ud til en af Bornholms aller bedste strande.

Pladsen og hostel:

Selve campingpladsen er godkendt til 120 enheder samt et hostel indeholdende 30 værelser med ialt 134 sengepladser. Derudover er der 1 stk. lejlighed med 2 sovepladser. Til campinggæsterne er der en stor servicebygning med både herre/dame afdeling, familiebade og flere køkkener. For børnene er der en fin legeplads. 

Ved indgangen til pladsen bliver man mødt af information, butik og hyggelig udendørs/indendørs café. Går man blot lidt længere ind på pladsen, har gæsterne mulighed for at benytte et flot indendørs swimmingpool med badefaciliteter, omklædningsmuligheder, spa og sauna.

Beliggenheden direkte ud til en fantastisk strand gør denne plads helt unik. Der er ingen nummereret enheder og pladsen har mange forskellige typer enheder, så her er noget for alle, uanset om du ønsker sol, læ, skygge eller udsigt.

Dueodde Strand er flere gange nomineret som en af de bedste badestrande i Danmark.

20220816_102909

Stemningsbilleder fra campingpladsen

Værelsesfordelingen på Dueodde Hostel er:

  • 7 stk. dobbeltværelser – med bad og toilet.
  • 5 stk. 4 sengs værelser – med bad og toilet.
  • 12 stk. 5 sengs værelser – med bad og toilet.
  • 4 stk. 6 sengs værelser – med bad og toilet.
  • 2 stk. 8 sengs værelser – med bad og toilet.
Dueodde Hostel bliver ofte benyttet af lejrskoler.

Stranden:

Dueodde strand er en af Europas bedste sandstrande. Sandet på Dueodde strand er indbydende og ultrafint – faktisk så fint, at det har været brugt til timeglas. Vandet klart og rent – og med mange revler, så der både er lavt og dybt tæt på kysten.

Dueodde strand strækker sig over flere kilometer på begge sider af øens sydspids.  På den bredeste strækning er der masser af klitter og gryder, hvor du kan finde læ – og være helt uforstyrret.

Fra Dueodde Familicamping & Hostel, beliggende helt ud til Dueodde stranden , finder du en rampe, så du kan tage cyklen eller barnevognen  med gennem klitterne til den smukke Dueodde strand.

Bolig:

Pladsen har en sommerbolig beliggende på 1. sal over servicebygningen. Boligen indeholder stue, køkken, badeværelse og 3 værelser. 

Pris: Kr. 18.000.000,-

Kontakt Campingmæglerne for yderligere informationer om pladsen.