Velkommen til Campingmæglerne

Går du med en drøm om at lave noget andet i livet. Vil du gerne kombinere familie og fritid, og ønsker du at skabe noget sammen med din partner eller en ven, så kunne det være en oplagt mulighed at købe en campingplads. Ejer man en campingplads, er det en livsstil, der indbefatter, at hele familien bakker op, man arbejder mange timer – men man gør det for sig selv og sin familie, og derfor er det noget helt unikt. Ja du knokler mange timer, men du er også din egen herre, og så er du oven i købet sammen med en masse glade mennesker, der er på ferie, og som nyder, at du som campingejer er med til at give dem en god oplevelse. Se nærmere info under punktet: Vi tilbyder køber.

Er du derimod allerede ejer af en campingplads, men ønsker at sælge, er du velkommen til at kontakte os, så kommer vi gerne forbi og tager en uforpligtende snak. At sælge en campingplads er ikke altid en nem beslutning, og vi mener, at det er vigtigt, at kemien mellem os er god, således at I føler jer trygge ved at overlade handlen til Campingmæglerne. Se nærmere info under punktet: Vi tilbyder sælger.

Når vi har campingpladser til salg, bliver disse naturligvis kun offentliggjort, hvis sælger ønsker det. Vi har p.t. kontakt til flere pladser som er interesseret i at sælge – det er både på Sjælland, Fyn og Jylland.